Tak til alle jer, der er ankommet på vores websted, enten ved et uheld eller med fuldt overlæg! Samos24.com er resultatet af et internationalt samarbejde, hvormed formålet er at give folk fra hele verden alle de grundlæggende oplysninger, vi mener, de har brug for som et godt udgangspunkt, når de skal planlægge deres egen ferie på en af Grækenlands smukkeste og grønneste øer. Webstedet har flere skribenter, som hver især fortæller om deres oplevelser, både personlig viden, og hvad de har hørt og set.

Som læseren hurtigt vil opdage har Samos i tusindvis af år været kendt som feriested, mens det samtidig har tjent som et vigtigt handelscentrum som følge af dets fine beliggenhed, hvor tre kontinenter mødes. Selvom Samos ikke længere kan kaldes en lokal børs eller et internationalt frihandelscenter er det stadig et elsket ferieparadis, som folk flyver til fra det kolde Finland i nord, Australien i syd, over Atlanten fra USA, og fra Kina på den anden side af planeten.

På trods af den økonomiske krise i Grækenland ankommer der hvert år større og større ”bølger” af turister til landet, og naturligvis får berusende dejlige Samos sin andel af turisterne. Hvis du endnu ikke har besøgt denne ø, som har været hjemsted for Pythagoras, Epikur, Aristarchos og Æsop, er det på høje tid, du retter op på denne mangel i din dannelse, og det er akkurat det, vores websted vil hjælpe dig med at gøre.

Vores læseres feedback modtages med kyshånd, og det gør deres forslag til emner af interesse til nye sider også. Alle kan også benytte sig af muligheden for at lægge kommentarer på hver side, hvad angår deres personlige oplevelser, anbefalinger, advarsler, eller hvad de nu synes er nødvendigt, så længe alle opfører sig høfligt. De oplevelser, alle dem, der allerede har besøgt Samos, kan tilføje, beriger det eksisterende indhold og bidrager til at holde det opdateret. I er alle velkommen til at lægge ris og ros til skribenterne, hvad angår emnerne, såvel som til de tjenesteudbydere, du er stødt på under dit ophold på Samos, blot for at nævne nogle få eksempler. Selv dine negative øjeblikke kan i høj grad hjælpe dem, der drømmer om at tilbringe ferien på Samos.

 

Oversat fra engelsk af Lisbeth Agerskov Christensen

 


Kommentarer

Om os — Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>