Den Eupalinske Akvædukt kaldes sommetider den Eupalinske Tunnel da det trods alt er en meget lang tunnel, som i dag er en populær seværdighed. Den Eupalinske Akvædukt er ældgammel, og det er dens historie, der gør denne tunnel så tiltrækkende for nutidens turister. Tunnellen er bygget engang i det 6. århundrede f.Kr. af det daværende tyranniske overhoved Polykrates, og er en forbløffende 1036 meter lang.

Den sammenlignes af mange med verdens største vidundere og ville uden tvivl fortjene en plads iblandt dem. Da den blev bygget, udgravede man akvædukten fra begge ender og mødtes i midten. Landmåling og kortlægning var begrænset dengang, så ingeniørmæssigt er det en fantastisk bedrift. Der er kun to tunneller i verden, der er bygget med to ”indgange”, og denne akvædukt er den ene af dem.

Tunnelen blev udgravet gennem Kastro-bjerget, så borgene i Pythagório kunne få pålidelig forsyning af frisk vand. Byen var i sin tid beboet af Samos’ ledere og tjente som øens hovedstad. Arkæologer har siden opdaget, at tunnelen var i brug i omkring 1000 år, før den lå ubrugt hen, indtil den blev genopdaget sidst i det 19. århundrede.

Akvædukten er svær at finde, da det var en del af planen, da den blev bygget, at gøre det svært for Samos’ fjender at finde den og afskære vandtilførslen til beboerne i krigstid. Tunnelen er en af de største ingeniørmæssige bedrifter i oldtidens Grækenland, selvom de to udgravninger ved første forsøg ikke mødtes i midten som planlagt.

Det tog 10 år at gøre arbejdet på tunnellen færdigt, og hovedingeniøren Eupalinos brugte fanger fra øen Lesbos til at bygge det enorme værk. Billetter koster 6 euro og kan købes på museet ved Eforatet for Antikviteter i Samos, Plateia Dimarhiou, Samos, 83100. Reducerede priser for ældre og seniors og rabatpriser er på 3 Euro, og der er adskillige dage om året, hvor entreen er gratis.

Den sidste weekend i september, der over hele Grækenland er kendt som europæiske arvsdage er det gratis at komme ind på museet og i tunnelen. Det er også gratis på Internationale monumenters dag (28. april) og International museumsdag (18. maj). Det er også gratis at komme ind på alle nationale helligdage i Grækenland.

Tunnelen er i øjeblikket under reparation og restauration og under dette forløb vil seværdigheden være lukket.

 


Kommentarer

Eupalinske Akvædukt — Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>