Den græske ø Samos, som ligger i det Ægæiske Havs dejlige varme vand, kan virkelig bryste sig af en fascinerende og lang historie, da den i oldtiden var en velhavende stat og havde stor magt og endda en veludviklet kultur.

Den Eupalinske Akvædukt er et mageløst stykke ingeniørarbejde, som er opført på UNESCOs verdensarvsliste, og når man hører, at den blev bygget i 6. århundrede f.Kr. er den et rigt billede på Samos’ position som rigt kultur- og civilisationscenter i oldtiden.

Vi ved, at den var et af de vigtigste handelspunkter så tidligt som i det 7. århundrede f.Kr. og at den var et fremtrædende medlem af det Joniske Forbund. Dens beliggenhed tæt på handelsruterne var sandsynligvis grunden til dens økonomiske velstand og kulturelle overdådighed. Klassisk keramik og fine vine var fremtrædende i øens rigdom og luksus, selv under Romerrigets overherredømme.

Før romerne ankom, gennemgik Samos en række krige mod Persien, som i sidste ende førte persisk styre af øen. Men Samos fik – ved hjælp af den samlede styrke af et oprør af hele det joniske Forbund – magten tilbage, skønt de stadig måtte slå perserne i en række slag.

Flere årtier senere, i 431 f.Kr., var Samos endnu engang i krig, da den tog Athens side mod Sparta. Den 27 år lange krig, der kaldes de Peloponnesiske Krige, resulterede i et underlag for Samos men den straf, denne bystat undergik, var ikke så slem som hvad andre af de Joniske Øer undergik.

Samos blev tvunget til at betale enorme pengebeløb tilbage til Athen, men blev med tiden en loyal undersåt til magtfulde Athen. I 411 f.Kr. brugte Athens flåder endda øen Samos som flådebase, når de skulle sejle ud på togter mod Peloponneserne. Men da Athen begyndte at falde, gjorde Samos det også. I 4. århundrede f.Kr. undergik øen en række angreb af perserne og Lysander.

Da romerne invaderede øen, blev den tvunget til at blive en del af Lilleasien. Den holdt ofte med romernes fjender, men i al den tid, den var under romersk overherredømme, lykkedes det den stadig at forblive et velhavende kulturcenter.

I middelalderen faldt Samos under osmannisk overherredømme, og krig, sørøveri, pestilens og ødelæggelse affolkede øen, til den var fuldstændig forladt i omkring 100 år. Men osmannerne tilstræbte at genvinde Samos’ storhed sidst i det 16. århundrede, og det endte med at lykkes.


Kommentarer

Historie — Ingen kommentarer

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.