Samos er velsignet med billedskønne landskaber, og uanset hvilket hjørne eller rejsemål, du vælger til din ferie, vil du være mere end afslappet og genopladet, når du tager hjem igen. Rejseselskaber over hele verden har fundet flere dejlige byer og landsbyer på Samos til deres kunder, og disse kan som regel bryste sig af både fantastisk grønne omgivelser og det krystalklare, blå hav, der inviterer dig ind i dets varme favn. Herunder er de mest elskede feriesteder på Samos, som naturligvis byder på intet andet end den allerbedste græske gæstfrihed.
KARLOVASI – Denne charmerende lille by ligger på Samos’ nordlige kyst og kan bryste sig af at være den næststørste by på øen. Karlovasi var velsignet med velstand, hvilket du stadig kan se på de nyklassicistiske bygninger, og selv øens første avis blev udgivet her. Mens du spadserer rundt i de charmerende gader i Karlovasi, vil du komme forbi talrige indbydende cafeer, hyggelige beværtninger og små værksteder, og der venter dig endda en byzantinsk borg. Læs mere om Karlovasi…
KOKKARI – Kokkari er det ideelle valg for dem, der ønsker en ferie, der mest går ud på at nyde strandene, lidt adrenalinfyldt vandsport, det lokale køkken, når det er bedst, og fantastisk natteliv. Kokkari får dig til at føle dig som en del af en lille fiskerby, mens du stadig bliver forkælet med alle mulige moderne faciliteter og tjenester. Hvis du rejser med små børn, kan Kokkari, sammen med Votsalakia, være det perfekte lille hjørne af paradis, da der er dejlig fred og ro. Læs mere om Kokkari…
MARATHOKAMPOS – Denne landsby er så traditionel i farverne, som den kan være. Den ligger i de dejlige forbjerge til Kerkis-bjerget, og de dejlige brostensgader, charmerende kirker og små cafeer indbyder dig alle til at finde dig til rette og lægge alle dine bekymringer bag dig. Du er aldrig langt fra det Ægæiske Havs varme bølger, som glitrer lige i nærheden, eller fra bjergsiderne, der venter på, at du får lyst til at gå på opdagelse. Læs mere om Marathokampos…
PYTHAGÓRIO – Denne by, som er opkaldt efter Pythagoras, sandsynligvis den bedst kendte beboer fra oldtidens Samos, hed i sin tid Samos og tjente som øens første hovedstad. Pythagório ligger på sydsiden af Samos og er blevet øens travleste hot spot for turister, idet den byder på så godt som alt fra oldtidsruiner til moderne liv og den nærliggende Eupalinske Akvædukt. Uanset, hvor krævende, du er, vil du bestemt ikke kede dig i denne livlige by. Læs mere om Pythagório…
VATHY – Hovedstaden på Samos, som også bare kaldes Samos, er et godt valg for enhver, der gerne vil kombinere nyt og gammelt, natteliv og traditioner, eller endda tage en tur til nærliggende Kusadasi og Efesos på den tyrkiske side. Den gamle by, Ano Vathy, som venter over hjertet på den moderne by, byder på lidt mere fredfyldte omgivelser og en pæn portion lokal atmosfære. Det siger sig selv, at Vathy er et fantastisk sted at handle, hvad enten du er ude efter at fylde kufferten med smykker, keramik, olivenprodukter, håndlavede tekstiler, verdensberømte samiske vine eller lokal honning. Læs mere om Vathy…
VOTSALAKIA – Denne lille landsby har et navn, der bogstaveligt talt betyder småsten, og det er akkurat, hvad du vil finde på dens smukke strand – en blanding af sand og perlesten. Et perfekt sted for alle, der gerne vil genoplade batterierne og tilbringe den mest romantiske ferie, de kan forestille sig, eller bogstaveligt talt bare undslippe de støjende byer. En ferie i Votsalakia er fyldt med dejlige strande, smukke landskaber, og med at forkæle smagsløgene i de få beværtninger, der serverer traditionelt cuisine. Læs mere om Votsalakia…
VOURLIOTES – Denne landsby ligger skjult i den grønne frodighed på Ambelos-bjerget, midt på Samos. Den er blandt de ældste landsbyer på øen og et af de eneste populære rejsemål, der ikke ligger ved havet. Vourliotes, som prises for sin unikke skønhed, byder på en afslappet tilværelse i traditionelle omgivelser, hvor man kan nyde lokale lækkerier under de skyggende træer, hygge sig med de lokale eller med andre turister og hike i den tætte fyrreskov omkring byen. Hvis du elsker Moder Natur og gerne vil søge tilflugt i hendes grønne og lindrende arme, er det uden tvivl Vourliotes, du skal til. Læs mere om Vourliotes…
Kommentarer
Rejsemål — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>