Pythagório på Samos er en livlig by opkaldt efter den berømte græske filosof Pythagoras. Den største seværdighed her er en fantastisk smuk havn, som sikkert er en af de ældste af alle havnene i Middelhavet. Som man ville forvente, er der mange gamle sejlskibe og fiskerbåde, der ligger fortøjet her. Du kan også finde talrige gode cafeterier og restauranter omkring havnen, hvor du kan hygge dig lidt.

Pythagório by har en meget lystig atmosfære hele året rundt, og nattelivet her er simpelthen fantastisk. Der er også mange uberørte strande i og omkring Pythagório. Byen er desuden et af de mest udviklede rejsemål på øen, hvilket gør det til et stort knudepunkt for turisme i Samos. Endnu mere interessant er det, at denne moderne by er bygget ovenpå ruinerne af en samisk oldtidsby.

I dag kommer mange mennesker til Pythagório for at udforske de store seværdigheder, som omfatter men ikke er begrænsede til de romerske bade, ruinerne af Polykrates’ mur, Logothetis borgen, Panagia Spiliani klostret og Pythagório museum. Det er også nemt at sejle fra Pythagório til mange af de andre ægæiske øer. Byen kan også bryste sig af en lang kulturhistorie og -arv.

De vigtigste attraktioner i Pythagório
  • Panagia Spiliani klostret

Panagia Spiliani klostret ligger nordvest for Pythagório, i en højde på 125 meter over havet. Det er også kendt for ‘Jomfruen fra Grotten’, en lille kirke, der er dedikeret til Jomfru Maria og bygget inden i en stor grotte. Kirken har et marmorikon af Jomfru Maria, som af de troende betragtes som mirakuløst. Der er også en kilde med helligt vand bag kirken.

  • Det Arkæologiske Museum i Pythagório

Det Arkæologiske Museum i Pythagório blev i 2010 flyttet fra rådhuset i Pythagório til sin egen nye bygning. Museet ligger nu midt i Pythagório by ved siden af den gamle by. Næsten 3000 genstande opbevares i museet, og de er alle fundet under forskellige udgravninger af oldtidsbyen.

Artefakterne her er konkrete beviser for det historiske forløb på denne ø fra det 5. årtusinde f.Kr. til 7. århundrede e.Kr. Du kan finde ældgamle mønter, marmorstatuer, smykker, tempeldele, keramikvaser, bygningslevn og andre ting, der afspejler den kulturelle udvikling af øen Samos i forskellige perioder af dens historie.

  • Den Eupalinske Akvædukt

Den Eupalinske Akvædukt, som næsten kunne betragtes som oldtidens “ottende” vidunder, er i dag den største turistattraktion på øen Samos. Denne vandtunnel er opkaldt efter den berømte arkitekt Eupalinos, som byggede den i 6. århundrede f.Kr. Tunnelligger på bjergsiden ved Panagia Spiliani og er uden tvivl en af de mest fascinerende bygningsværker i hele verden bygget i denne periode.

  • Folklore Museet

Dimitriou Folklore Museum på Samos ligger ved Pythagório. Udstillinger på museet giver dig et billede af hverdagslivet på Samos før Anden Verdenskrig. De ting, du kan beundre her, bruges stadig i det daglige liv i landsbyerne på Samos. De vigtigste samlinger omfatter landbrugsredskaber, plove, sigter, segl, spader, og høstkroge, trug, kageruller, håndmøller, tavler, lerskåle, tøj, sengetæpper, gardiner, tæpper, smykker osv.

Andre større turistattraktioner i og omkring Pythagório omfatter også Lykourgos Logothetis’ borg, Samiopoula øen og de Romerske Bade osv.


Kommentarer

Pythagório — Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.